“Dronningen af Karlemoseparken – Nu Med Enevælde i Genbrugsbutikken!”

Af: Franz Malmholt

Borgere i Karlemoseparken, vær vidne til det seneste magtopgør i vores lille lokalsamfund! Hvor, spørger I? Var det på rådhuset? I Folketinget? Nej, nej, det var i genbrugsbutikken!

Her regerer den selvudnævnte monark, Formanden for Afdelingsbestyrelsen, med en arrogance og magtfuldkommenhed, der får enevældige konger til at fremstå som folkekære demokratiforkæmpere.

Og hvem blev hendes seneste offer? En ældre beboer. Hendes forbrydelse? At spørge pænt, om de kunne tale dansk i det lille lokale – genbrugsbutikken i Karlemoseparken – så alle kunne forstå, hvad der blev sagt. Så simpelt, så harmløst.

Men i Dronningens univers er almindelig høflighed en trussel mod magten. Derfor blev der ikke svaret venligt eller bare sagt: “Ja, selvfølgelig.” Nej, nej! I stedet kom den kontante besked: “Hold kæft eller forsvind!”

Ah ja, sådan tackler man da beboerdemokrati! Tramp på de ældre, ydmyg dem offentligt, og sørg for, at de ved, hvem der bestemmer. For hvad ligner det også, at en dansker i Danmark vover at foreslå, at vi kunne tale dansk i et dansk beboermiljø?

Men nu kommer den klassiske del af forestillingen: Rasistkortet! Som en slidt joker, der altid bliver trukket, når nogen vover at sige: “Kunne vi ikke lige tale et sprog, som alle her forstår?” Og svaret? Anklager om intolerance, racisme, og hvad der ellers kan slynges ud for at lukke munden på folk.

Lad os nu lige få én ting på det rene:

• 👉 Det er ikke racisme at bede om at tale dansk i Danmark.
• 👉 Det er ikke krænkende at ønske at forstå, hvad der bliver sagt.
• 👉 Det er ikke et diktatur at forvente respekt i et fælleslokale.

Men hvad er det så? Det er total mangel på respekt over for den ældre beboer. Det er arrogance i fuldt flor. Det er et klokkeklart eksempel på, hvorfor visse personer slet ikke burde sidde med magt i et beboerdemokrati.

Og lad os være ærlige: Hvis en ældre kvinde bliver ydmyget i en genbrugsbutik for at bede om noget så simpelt som at forstå samtalen, hvor langt er vi så kommet?

Så måske er det ikke hende, der bad om at tale dansk, der burde forsvinde. Måske er det på tide, at vi genbruger Formanden i genbrugsbutikken – som noget, vi ikke længere har brug for!