🌹 Roser til Formanden – Men Hvor Blev Gennemsigtigheden Af?

Af: Franz Malmholt


Vi må give ros, hvor ros er fortjent: Formanden i Karlemoseparkens Afdelingsbestyrelse har taget initiativer, der har gavnet beboerne – og for det skal hun have 5 stjerner! ⭐⭐⭐⭐⭐


MEN… småting som demokrati, samarbejde og bestyrelsens eksistensberettigelse blev åbenbart glemt i farten. Små detaljer, I know. For som vi alle ved, er bestyrelsen ikke en dekoration, der hænger på væggen i fælleshuset – den er der for at sikre, at beslutninger ikke tages af én person på egen hånd, men i fællesskab. Det ligger jo i ordet: Bestyrelse – ikke Enevælde A/S.


Bestyrelsen har en vigtig funktion:

Godkende budgettet (ikke en ønskeliste til julemanden).

✅ Sætte retningslinjer (ikke bare freestyle beslutninger).

✅ Tage ansvar for, hvad der sker i afdelingen (ikke bare lade tingene ske).


Og så har vi nåleøjet – aka. bestyrelsen – som alle initiativer skal igennem. Ikke for at være besværlige, men fordi vi har prøvet det der med “lokumsaftaler”, og sjovt nok viste det sig, at de hverken lugtede godt eller var til gavn for nogen. Overraskende, ikke?


Jeg har boet her i over 30 år, og hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at sandheden kan gøre ondt. Ikke fordi den er racistisk, sexistisk eller konspiratorisk, men fordi den afslører ting, vi måske helst ikke vil se. Og det er dér, demokratiet kommer ind i billedet: dialog, kompromis og gensidig forståelse – ikke magtkampe og klikedannelse.


Jeg har fra dag ét efterlyst en dialog. Jeg har ikke låst mig fast til en stolpe eller kravlet op i et træ (selvom det sikkert ville få mere opmærksomhed). Så formanden må bare sige tid og sted for et møde – forhåbentlig et, hvor vi kan skabe en ægte gensidig forståelse.


For demokrati handler ikke om tomme løfter. Det handler om handling. Og nu er det på tide.