Forslag til beboermødet 2025: Udlejning af Kulturhusets lokaler med køkkenadgang – i Karlemoseparkens eget regi

 

Jeg foreslår, at Kulturhusets lokaler, inklusive køkkenfaciliteter, stilles til rådighed for beboerne i Karlemoseparken til private arrangementer og fællesskabsaktiviteter. Al udlån og administration skal foregå i Karlemoseparkens eget regi, uden indblanding fra hverken Helhedsplanen eller boligselskabet. Derudover skal der være mulighed for gratis lån af lokalerne til økonomisk trængte familier i særlige tilfælde.

 

Begrundelse for forslaget:

  1. Selvbestemmelse: Kulturhuset finansieres gennem beboernes husleje. Derfor bør beboerne have fuld kontrol over, hvordan huset udlånes og administreres, uden eksterne parters indflydelse.

 

  1. Styrkelse af fællesskabet: Gratis lån til økonomisk trængte familier i særlige situationer, som f.eks. konfirmationer eller barnedåb, sikrer, at alle børn og familier kan føle sig som en del af fællesskabet. Det modvirker social ulighed og fremmer inklusion i boligområdet.

 

Retningslinjer for udlån:

  • Gratis lån i særlige tilfælde: Lokalerne kan lånes gratis til økonomisk trængte familier til særlige lejligheder, hvor økonomien ellers kan forhindre dem i at afholde arrangementer.


  • Leje til lav pris: Øvrige beboere kan leje lokalerne til private formål, såsom fødselsdage eller familiefester, til en lav pris.


  • Fælles aktiviteter: Lokalerne kan også lånes gratis til fællesaktiviteter, der styrker fællesskabet i Karlemoseparken.


  • Køkkenadgang: Alle lånere eller lejere skal have adgang til køkkenet for at sikre, at arrangementer kan gennemføres ordentligt.


  1. Lokal administration: Administrationen bør håndteres af et udvalg af beboere fra Karlemoseparken, som sikrer en fair og gennemsigtig proces for booking og udlån.
  2. Ansvar for brug: Beboerne, der låner eller lejer lokalerne, skal påtage sig ansvaret for oprydning og rengøring efter brug, så huset altid er klar til næste bruger.
  3. Hurtig implementering: Det er vigtigt, at beslutningen ikke forhales, så beboerne hurtigt kan få gavn af Kulturhusets lokaler på de nye vilkår.

 

Forslagsstiller:
Franz Malmholt
Karlemosevej 79, 2. th., 4600 Køge
E-mail: franz@malmholt.com
Telefon: 29 32 33 55