Til Minde om ”Kalle”

Af: Franz Malmholt

Kalle var en mand, der efterlod sig spor af historier og minder, som en velbrugt dagbog fyldt med æselører og søkort. Han var en fast del af nabolaget, en livskraftig figur, der sad på bænken uden for opgangen, hvor han hilste venligt på alle, der kom forbi. For mig blev han en ven, en uundværlig del af mine ture i kørestolen. Jeg stoppede altid op for at få en sludder med Kalle, og han var aldrig kort på ord.

Kalle havde brugt sit liv på søen. Han var sømand med hele sin sjæl, og hans øjne glimtede, når han fortalte om de mange rejser, han havde været på. ”Der på broen,” sagde han en dag, ”stod jeg og kiggede ud over horisonten, hvor masterne fra et skib lige dukkede op i det fjerne. Det var der, jeg første gang virkelig forstod, at jorden var rund.” Hans stemme havde en klang af stolthed og vemod, og jeg kunne næsten mærke havbrisen og smage saltet på læberne, når han talte.

Men tiden gik, og Kalle blev gammel. Hans krop, der engang havde stået stærkt imod storme og høje bølger, begyndte at give efter. Han endte på hospitalet i sine sidste dage, men Kalle var ikke en mand, der ville forlade livet på en fremmed sådan. Han ønskede at dø hjemme, omgivet af sine minder, sine ting, og sine venner. Efter lang tids kamp lykkedes det ham at komme hjem, hvor han kunne finde ro.

Kalle blev 90 år. En alder fyldt med oplevelser, erfaringer og kærlighed til livet. Men selv de mest standhaftige skibe må til sidst lade ankeret falde. Da han sov ind, stille og roligt, blev vinduet åbnet, som traditionen foreskriver, så hans sjæl kunne finde vej videre.

På hans sidste rejse var Kalle klædt i sin kaptajnsuniform. Det var en sidste hyldest til det liv, han elskede, og den mand, han var. Han skulle være sømand til det sidste, klar til at navigere på nye horisonter.

Kalle efterlod sig et tomrum på bænken foran opgangen, men hans historier og minder lever videre. Hver gang jeg passerer den bænk, kan jeg næsten høre hans stemme, se hans smil og fornemme hans tilstedeværelse.

Æret være hans minde.