Brugermenu og Lysavis

Velkommen til Karlemoseparken! Her får du GRATIS KLIPNING i Nr. 11. Kom og få en ny frisure af vores lokale frisør! Tilbuddet gælder kun i denne uge!

"Hendes Kongelige Genbrugsmajestæt"– Diktatur på Tilbud! Af: Franz Malmholt - Borgere i Karlemoseparken, sæt jer godt til rette! Vi er vidner til en af de største skandaler i moderne dansk historie! Glem Watergate!, glem Britta Nielsen! – vi har nu Genbrugsbutikgate! For midt blandt aflagte brødristere og småfedtede porcelænskrus har en ældre, høflig beboer begået den ultimative forbrydelse: 👉 Hun spurgte, om der kunne tales dansk, så alle kunne forstå det. Gisp! Altså, det er jo helt ude i hampen! Det er nærmest på niveau med at spørge, om solen mon står op i øst. Hvilken frækhed! Hvilken uforskammethed! Og hvem sørgede for at sætte denne rebelske kvinde på plads? Hendes højhed, Dronningen af Karlemoseparken! Og hvad var den kongelige dekret? “HOLD KÆFT ELLER FORSVIND!” Wauw. Tænk at bruge Nordkoreansk ledelsesstil i en dansk genbrugsbutik! Det er grænseoverskridende innovation inden for småskala-diktatur. Genbrugsbutikken – Nu Med Tvangsherskerinde! Lad os lige træde et skridt tilbage og opsummere situationen: ✔️ Vi er i Danmark. ✔️ I en genbrugsbutik. ✔️ En ældre kvinde beder venligt om, at man taler dansk. ✔️ Og bliver mødt med en ordre om at tie stille eller fordufte. Er vi sikre på, at vi ikke har faldet gennem en portal og vågnet op i en absurd teaterforestilling? Men vent! Vi ved alle, hvad der nu sker: Rasistkortet bliver trukket hurtigere end en teenager, der sletter sin browserhistorik! “HVAD?! DU BAD OM, AT VI TALTE DANSK I DANMARK?! RASIST!!” Selvfølgelig. For hvis der er noget, vi har lært i 2025, så er det, at det kun er racisme, hvis en dansker gerne vil forstå, hvad der bliver sagt. Men hvis en ældre beboer bliver verbalt smadret i en genbrugsbutik for at ville følge med i samtalen? Pyt! Det er jo bare moderne beboerdemokrati! Hvad Nu? Skal Vi Mime i Genbrugsbutikken? Men hvad gør vi så? 🔹 Skal vi kommunikere med blink og håndtegn 🔹 Skal vi indføre telepati, så vi undgår at støde nogen? 🔹 Skal vi holde møder i morsekode, så ingen føler sig ekskluderet? Eller – hør lige den her vanvittige idé – vi kunne bare… tale dansk i Danmark? Og hvis dét virkelig er så krænkende, så har jeg en anden idé: Vi sender Formandens herskermentalitet til genbrug! Vi kan bytte den for noget mere brugbart – måske en halvdefekt brødrister eller en VHS-maskine fra 90’erne? Begge dele er mindre forældede end hendes ledelsesstil. Konklusion: Magtmisbrug på Udsalg! Så næste gang nogen beder om at tale dansk i en genbrugsbutik i Danmark, kunne vi prøve noget HELT nyt: ✅ Sig ja. ✅ Vis respekt. ✅ Husk, at en bestyrelsespost ikke gør dig til en hersker. Men hvis dét er for meget at forlange, så har vi da altid en stor papkasse i genbrugsbutikken, hvor Formanden kan pakke sin magtfuldkommenhed ned og skride. På dansk. BREAKING NEWS! Til Boligselskabet Sjællands juridiske afdeling og ledelse Jeg sidder her med Boligselskabet's svar på min klage og må indrømme, at jeg næsten må tage hatten af for jeres evne til at omgå virkeligheden. Det er sjældent, man ser en organisation med en juridisk afdeling, der så konsekvent og professionelt kan forvandle fakta til fiktion – det kræver en særlig form for talent. Men jeg må så også spørge: Er ledelsen i Boligselskabet Sjælland overhovedet klar over, hvad der foregår i deres egen juridiske afdeling? Jeg nægter simpelthen at tro, at en seriøs ledelse bevidst har sat en juridisk afdeling til at drive en strategi, der bedst kan beskrives som “vi fordrejer sandheden, indtil beboeren giver op. Det ville jo være en katastrofal tilgang for et boligselskab, der påstår at arbejde for trygge og ordentlige boligforhold. Jeg kan dog ikke udelukke, at det er præcis, hvad der sker. Og hvis det er tilfældet, så er det da rart at få det bekræftet. Hvis ikke, må jeg bede ledelsen om at kigge nærmere på, hvordan en simpel beboerklage kan forvandles til en juridisk cirkusforestilling, hvor sandheden tages som en løs anbefaling snarere end et krav. Jeg ser frem til en forklaring – denne gang gerne en, hvor juraen understøtter virkeligheden frem for at skævvride den. Med stor interesse for jeres svar, Franz Malmholt ÅÅÅÅHNEJ Verden er ved at gå under! Jeg har tilsyneladende fornærmet en så ekstremt sart sjæl, at de nu har grebet til den mest hårdkogte gangsterstrategi i historien – "ET HEMMELIGT OPKALD MED EN TRUSSEL"! "fra en person med en accént" - Hold da op, jeg er rystet! Eller… vent… nej, det er bare latterkramper! Og hvad var budskabet så? “Hvis jeg ikke stopper med at skrive, så vil der ske mig de værste ulykker!” Jeg er da ikke urimelig. Hvis du virkelig mener det her, så vær dog en rigtig mand (eller kvinde, eller hvad end du identificerer dig som i din ynkelighed) og giv mig en dato og et sted! Så vi kan tage en duel-med fjerpenne ved daggry? Eller vil du hellere mødes på biblioteket og hviske truende bag en avis? Mulighederne er endeløse! Men ak, vi ved jo begge, at det aldrig kommer til at ske. Fordi du er præcis det, du lyder som – en sølle, lille kujon, der føler sig stærk bag en skærm og en hemmelig telefonlinje. Indtil da, tak for den ufrivillige underholdning! Jeg har modtaget en e-mail fra Boligselskabet Sjællands juridiske afdeling, hvori det fejlagtigt påstås, at der har været kontakt med hele bestyrelsen. Dette er en direkte løgn. Sandheden er, at de udelukkende har været i dialog med formanden, som har valgt at tale på egne vegne! Her er citatet fra den mail jeg har modtaget "Citat" Kære Franz, Jeg har nu undersøgt forholdende, og det giver anledning til følgende bemærkninger: Ad. Krav til dialog/svar fra afdelingens formand og den øvrige afdelingsbestyrelse Det fremgår af din skrivelse samt vores efterfølgende samtale, at du har en forventning om, at du forventer at få direkte svar fra de beboervalgte i din boligafdeling, når du retter henvendelse. Som oplyst telefonisk, så er dette ikke en forventning, som du ubetinget kan forvente at få opfyldt. Afdelingsbestyrelsens pålagte opgaver fremgår af selskabets vedtægter, og dette indbefatter ikke håndtering af konkrete klagesager, direkte besvarelse af beboerhenvendelser og lignede. Bestyrelsesmedlemmerne kan ej heller interne pålægge hinanden at svare på henvendelser fra beboere eller andre interessenter. Ovenstående understøttes også af, at arbejdet i bestyrelsen er frivilligt og ulønnet, hvorfor der også er forskel på, hvor meget tid den enkelte afsætter til arbejdet. Hvis du ønsker en bestyrelse, som indgår mere i dialog med beboerne, så vil jeg foreslå, at du stiller dit kandidatur til rådighed på næste beboermøde. I forlængelse heraf, så kan jeg oplyse, at jeg er blevet bekendt med, at du i din seneste skrivelse til bestyrelsen har oplyst en svarfrist, hvilket naturligvis ikke ændrer på ovenstående. Bestyrelsen - herunder formanden - er fortsat ikke forpligtet til at indgå i en direkte dialog med dig. Hvis du ønsker at gøre administrationen opmærksom på fx erhvervsmæssig udlejning i strid med reglerne, så bedes du fremsende en konkret henvendelse til os i administrationen, da vi alene har mulighed for at vurdere, om der fx er juridisk grundlag for at give et påbud mv. Det fremgår også af din henvendelse, at du ønsker aktindsigt i bestyrelsens arbejde. Dette ønske kan desværre ikke imødekommes, da bestyrelsen ikke udgør en offentlig myndighed, og derfor heller ikke er underlagt reglerne om aktindsigt. Du har som beboer alene ret til at se referater fra møderne i henhold til vedtægterne. I den forbindelse, skal jeg gøre opmærksom på, at der ikke er særlige formkrav til referaterne. Ad. Opslagstavler Vi har i administrationen gennemgået jeres referater, og der ses ikke truffet en konkret beslutning om opsætning af tavler. Der ses ej heller at være truffet beslutninger om økonomien hertil, hvorfor den valgte løsning ikke kan anfægtes. Kopi af referatet er vedhæftet til din orientering. Ad. Legeplads Vi har undersøgt forholdene, og der findes ikke grundlag for at kritiserer det passerede, da udgiften til den løbende vedligeholdelse kan holdes indenfor det det af afdelingen godkendte budget. Afdelingsbestyrelsen - herunder formanden - har blot accepteret gaven/donationen på opfordring af administrationen, men der er ikke taget en særskilt beslutning herom. Hvis du finder, at det passerede er i strid med almenlejeloven, så skal jeg venligst gøre opmærksom på, at vi er underlagt tilsynet i Køge Kommune, og at du naturligvis er velkommen til at kontakte tilsynet, hvis du fastholder, at det passerede er en tilsidesættelse af beboerdemokratiet. Jeg er opmærksom på, at ovenstående ikke imødekommer dine ønsker til direkte kommunikation med din bestyrelse. Hvis du fremadrettet ønsker at klage over konkrete forhold, så skal disse fremsendes til boligselskabet via afdelingens hjemmeside. Afslutningsvis vil jeg orientere dig om, at afdelingsbestyrelsen og driftsleder er orienteret om indholdet af denne svarskrivelse, og de er blevet opfordret til ikke at indgå i yderligere dialog med dig i tilknytning til denne. "Citat slut" Det er næsten rørende, ikke? Boligselskabet og deres trofaste marionet "Formanden" i Karlemoseparkens Afdelingsbestyrelse arbejder i døgndrift på at få mig til at holde kæft. Mundkurv på? Selvfølgelig! Kritik? Uh nej, det går ikke Beboerdemokrati? Hvad er det for noget vrøvl?! Men her er nyheden, de nægter at forstå: De bestemmer ikke over os! Hvis formanden virkelig tror, at Boligselskabet Sjælland kan få mig til at holde kæft, så har jeg kun én ting at sige: "Keep dreaming!" Jeg har set mange ting, men en Afdelingsbestyrelse, der lystrer Boligselskabet som en velopdragen cirkushund, er alligevel et nyt lavpunkt. Og når vi påpeger det, ja så får de panik og løber direkte til Juridisk Afdeling for at få udstedt en stilleordre. Men gæt hvad? Det virker ikke på mig. Jeg lader mig ikke diktere af en formand, der tror, hun sidder på en trone, når det eneste, hun gør, er at nikke og bukke for Boligselskabet. Så hvis de virkelig tror, at de kan lukke munden på os, så må de nok hellere få en større drømmedagbog, for den fantasi kommer aldrig til at blive virkelighed! GRATIS KLIPNINGDET LYDER FOR GODT TIL AT VÆRE SANDT! Har du altid drømt om en eksklusiv, revolutionerende, avantgarde frisøroplevelse, hvor du ikke engang behøver at bestille tid? Så er nr. 11 stedet for dig! Rygterne svirrer: Gratis klipning til ALLE! Bare møde op, og vupti – håret forsvinder! ✂️ Inge. bøvl med frisørstole, ingen irriterende “hvad kan vi gøre for dig i dag?”-snak – her går vi lige til sagen! Er det en fantastisk service eller en ekstremt entusiastisk nabo med en græstrimmer? Det må du selv finde ud af. Skynd dig – mens du stadig har noget at klippe af! Velkommen til Karlemoseparken i Køge – Demokratiets Bermuda-trekant! Hvor gennemsigtighed og beboerdemokrati går hen for at forsvinde sporløst! Lad os tage dig med på en guidet tur gennem Karlemoseparkens forunderlige univers – en verden, hvor afdelingsbestyrelsen har perfektioneret kunsten at lytte til sig selv, og formanden regerer med et motto, der kunne pryde forsiden af enhver satireavis: "Beboerne bestemmer, men kun hvis de er enige med mig!" Afdelingsbestyrelsen: Et mesterligt ekkokammer I hjertet af Karlemoseparkens demokratiske skuespil finder vi afdelingsbestyrelsen. Disse dedikerede individer har gjort det til en livsopgave at mestre disciplinen “at ignorere beboere” – en kunstform så raffineret, at man næsten må beundre den. Deres evne til at holde møder uden reelt at beslutte noget er intet mindre end inspirerende. Det er her, demokratiet går for at tage en lille lur – og nogle gange en permanent ferie. Beboermødet: Årets teaterforestilling Den seneste generalforsamling blev afholdt med stor pomp og pragt, selvfølgelig under titlen “Demokratiet på pause”. Publikum (beboerne) blev præsenteret for en forestilling fuld af drama, hvor spørgsmål blev besvaret med stilfulde undvigelser, og forslag blev mødt med venlige skuldertræk. Formanden havde en særlig rolle som både instruktør og hovedperson i stykket. Replikker som “Det skal vi nok kigge på” og “Vi har hørt jer, men…” blev leveret med en passion, der næsten kunne overbevise en om, at noget faktisk ville ske. Hvordan får man indflydelse i Karlemoseparken? Et fremragende spørgsmål! Svaret er dog lidt mere komplekst, end du måske havde håbet på. For at få indflydelse kræves der en kombination af: ⚉ En høj stemmeføring. ⚉ En megafon. ⚉ Eventuelt en trompet – bare for at sikre, at dine ønsker ikke forsvinder i ekkokammerets dyb. Selv da skal du ikke forvente andet end et skævt smil og en sætning som: “Tak for dit input – det tager vi med videre (til vores papirkurv).” Kan jeg stille forslag? Selvfølgelig kan du det! Det står klart i vedtægterne, at alle beboere har ret til at stille forslag. Men vær forberedt på, at resultatet måske ikke lever helt op til dine forventninger. Det meste bliver mødt med en imponerende nonchalant skuldertrækning – en kropsbevægelse, der tydeligt siger: “Hvor er det sødt, at du tror, det betyder noget.” Formandens Perler Og så når vi til kronjuvelen i Karlemoseparkens demokratiske univers: Formandens Perler. Denne samling af uforglemmelige øjeblikke og udsagn fra formanden er intet mindre end guld værd. Her er nogle af højdepunkterne: “Jeg hører jer, men jeg lytter ikke.” “Det er vigtigt, at vi alle har en stemme – bare ikke samtidig.” “Demokrati er en god idé i teorien, men lad os være realistiske.” Sådan overlever du i Karlemoseparken Hvis du er beboer i Karlemoseparken og stadig tror på demokrati, er det måske tid til at overveje at starte en side som denne – et sted, hvor du kan dele historier, sætte fokus på udfordringer og, vigtigst af alt, grine af det hele. For når demokratiet er på pause, er humor det eneste, der stadig virker. Velkommen til Karlemoseparken – vi er her for dig, hvis du er enig. "Klemmeshowets verdensdebut" Af: Franz Malmholt Kære naboer, Velkommen til Karlemoseparken... – hvor demokratiet er en forestilling, og vi alle er statister i formandens helt eget teaterstykke. I hovedrollen? En selvudnævnt klemmedesigner, der tydeligvis har forvandlet vores opgangsbeslutninger til en personlig kunstinstallation. Bravo! Tavler? Hvem har brug for sådan noget overflødig luksus? Husker I, da vi blev enige om at opsætte informationstavler i opgangene? Et redskab, der kunne styrke kommunikationen og fællesskabet? Ak, så naivt. I stedet fik vi en forædlet version af "den kreative genbrugsstation": to klemmer på en væg. Visionært, ikke sandt? Formanden har tydeligvis valgt at køre minimalistisk. Eller skulle vi sige: ubrugeligt. Formanden: Et geni inden for klemmeøkonomi? Vi kan kun beundre formandens evne til at prioritere. Hvor andre ser behovet for praktiske løsninger, ser formanden et kunstprojekt. Hvorfor bruge penge på funktionelle opslagstavler, når man kan investere i en hel pose klemmer? Og hvem har brug for respekt for demokratiets beslutninger, når man kan dyrke en one-man-show-ledelsesstil? Klemmer som symbol på vores kollektive stilstand? Disse klemmer repræsenterer ikke bare en beslutning. Nej, de er et monument over formandens evne til at ignorere fællesskabets behov. To klemmer. To symbolske smæk på låget til vores fælles ambitionsniveau. “Hvorfor sætte barren højt, når man kan krybe under den?” synes at være mottoet. Hvad gør vi, hvis der er flere end to opslag? Ah, et rigtigt dilemma! Måske skal vi holde en ekstraordinær generalforsamling for at stemme om... flere klemmer? Eller vi kunne samle ind til en ekstra pose – så kan vi alle bidrage til formandens kunstprojekt. Det kunne endda blive en ny turistattraktion: “Karlemoseparkens Klemmegalleri.” Hvad skal vi gøre nu? Vi kan starte med at sende formanden en officiel tak. Tak for at minde os om, at ledelse ikke nødvendigvis kræver kompetencer eller respekt for demokratiske beslutninger. Og så skal vi møde op til næste generalforsamling med krav om en reel løsning – og måske en opslagstavle eller to. Karlemoseparken fortjener bedre! Det her handler om mere end klemmer. Det handler om respekt. Respekt for vores beslutninger, for vores fællesskab og for os som beboere. Vi fortjener bedre end at blive behandlet som statister i formandens bizarre klemmeopera. Lad os stå sammen og vise, at vi ikke bare er et publikum til dette absurde teater, men en del af noget større – et fællesskab, der ikke kan klares med to klemmer på en væg." ”Wake-up Call” til alle beboere i Karlemoseparken Kære naboer og medbeboere, Karlemoseparken er mere end bare mursten og tage. Det er vores hjem. Det er her, vores børn leger, her vi deler glæder og bekymringer, her vi kender hinandens navne og hilser med et smil. Men hvad sker der, når dem, der skal lede og repræsentere os, begynder at træffe beslutninger i mørke? Hvad sker der med tilliden, når vores spørgsmål mødes med tavshed? Det er nu, vi skal vågne op. Der sker ting, som vi ikke længere kan vende det blinde øje til. Beslutninger bliver truffet, som påvirker os alle – uden dialog, uden respekt og uden gennemsigtighed. Det er ikke bare uretfærdigt. Det er et angreb på vores fællesskab. Jeg skriver dette som en oprigtig opfordring. Dette er et wake-up call. Vi skal vågne op, sige fra og kræve svar. For vores hjem. For vores børn. For hinanden. Informationstavler: En beslutning, der blev tilsidesat Vi har alle været en del af de møder, hvor vi træffer beslutninger som fællesskab. Beslutninger, som er vigtige for vores hverdag. En af disse beslutninger var informationstavler i samtlige opgange. Hvad kunne være mere logisk? En simpel løsning, der ville skabe bedre kommunikation, større sammenhold og mere åbenhed mellem os beboere. Men hvad fik vi? To klemmer.To klemmer på væggen. Ikke informationstavler. Ikke det, vi havde besluttet. Dette er en klar fejldisposition. Beslutningen om at ignorere det, vi havde vedtaget, blev truffet uden dialog og uden respekt. Hvem tog denne beslutning? Hvorfor har ingen givet os et svar? Det er ikke bare en praktisk fejl. Det er et symptom på noget langt større: en manglende respekt for os som beboere og for vores stemme. Dette handler ikke kun om klemmer. Det handler om tillid. Hvis vores beslutninger kan ignoreres på denne måde, hvad nytter det så, at vi møder op og stemmer? Hvad betyder vores stemme så ? Svævebanen: En fejlagtig aftale med en skjult regning. Jeg elsker at se børn lege og smile. Det gør vi alle. Derfor lyder en svævebane som et fantastisk projekt. Det var Helhedsplanens idé, og de fik 499.000 kroner fra Nordeafonden til at realisere det. Men nu kommer den ubehagelige sandhed: Svævebanen er ikke kun til os i Karlemoseparken. Den bruges også af folk udefra.Men hvem skal betale for vedligeholdelsen? Vi skal. Det er os, beboerne, der ender med regningen. Denne beslutning, truffet uden hensyntagen til os, er en alvorlig fejldisposition. Hvordan kan det være vores ansvar at finansiere et projekt, som gavner andre uden for Karlemoseparken? Mange af os her vender hver en krone for at få hverdagen til at hænge sammen. Vi sparer, vi planlægger, og vi kæmper for at få det hele til at gå op. Hvordan er det rimeligt, at vi nu står med ansvaret for et projekt, vi ikke blev spurgt om? Helhedsplanen står bag svævebanen. De har ansvaret. De bør også tage vedligeholdelsen. Det er kun ret og rimeligt. Formandens handlinger: Beslutninger uden dialog For nylig valgte formanden at indgå en vedligeholdelsesaftale direkte med boligselskabet. Det lyder måske uskyldigt, men sandheden er, at det blev gjort uden at rådføre sig med os eller med afdelingsbestyrelsen. Dette er en fejlagtig og uansvarlig disposition. Formanden burde have sagt: “Jeg har hørt om en ny vedligeholdelsesaftale. Jeg vil tage det op med bestyrelsen og finde en fælles løsning.” Men det skete ikke. I stedet valgte formanden at handle alene – måske for at vise sig som beslutningsdygtig over for “de store drenge” i boligselskabet. Men det er os, beboerne, der betaler prisen. For hver gang en beslutning bliver truffet uden dialog, bliver vores tillid til formanden mindre. Og hver gang vores spørgsmål bliver mødt med tavshed, vokser frustrationen. Jeg har gentagne gange stillet spørgsmål. Jeg har sendt mails. Jeg har rakt hånden ud. Men hvad fik jeg? Tavshed. Formanden blev rådet til at tie stille. At ignorere problemerne, fordi “så går det nok væk.” Men lad mig sige det klart: Problemerne forsvinder ikke. At tie stille gør kun tilliden mindre og skuffelsen større. Denne tilgang er uholdbar og skadelig for os alle. Det er nu, vi skal stå sammen og sige fra Kære naboer, vi kan ikke længere tie stille. Vi kan ikke længere ignorere, hvad der sker omkring os. Hver gang vores stemme bliver overhørt, mister vi lidt af det, der gør Karlemoseparken til vores hjem. Jeg har oprettet Karlemoseparken.dk som en platform for os alle. Her kan vi dele vores bekymringer, stille spørgsmål og holde hinanden opdateret. Fordi vores stemmer betyder noget. Din stemme betyder noget. Når vi mødes til beboermødet i september 2025, vil jeg stille formanden til ansvar. Jeg vil kræve svar. Jeg vil have gennemsigtighed og respekt for os som beboere. Men jeg kan ikke gøre det alene. Jeg har brug for jer. Jeg har brug for jeres stemmer, jeres støtte og jeres vilje til at stå sammen. Vi skal ikke acceptere at blive ignoreret længere. Vi skal kræve det, vi fortjener: åbenhed, respekt og gennemsigtighed. Dette er vores wake-up call. Vi skal sige fra nu. Vi skal stå sammen, kæmpe for vores rettigheder og sikre, at Karlemoseparken igen bliver et sted, vi kan være stolte af. Et sted, hvor tillid, respekt og fællesskab betyder noget. Sammen er vi stærkest. Sammen er vi Karlemoseparken. Med dybeste respekt og kærlighed til vores fællesskabAf: Franz Malmholt Enevælden blev afskaffet i juni 1849 – Men er vi kommet videre?Af: Franz Malmholt Da enevælden blev afskaffet den 5. juni 1849, var det et historisk skridt mod demokrati og folkestyre i Danmark. Grundloven skulle sikre medbestemmelse, gennemsigtighed og en retfærdig fordeling af magten. Men selv i mindre organisationer og fællesskaber kan vi i dag se eksempler på, at magt koncentreres i hænderne på at få, måske intentionen har været en helt anden. Den nye bestyrelse – samme kurs? I Karlemosen blev der ved valget af en ny bestyrelse lovet forbedringer: Sammenhold, gennemsigtighed og bedre kommunikation med beboerne. Blandt løfterne var genindførslen af et beboerblad, som tidligere var en vigtig informationskanal for alle, uanset deres digitale færdigheder eller sproglige udfordringer. Dette skabte håb hos mange – især dem, der måske ikke har adgang til internettet eller svært ved at navigere på dansk. Desværre ser det ud til, at løfterne indtil videre ikke er blevet indfriet. Kommunikationen fra bestyrelsen har været sparsom, og beboerbladet er stadig ikke en realitet. Dette skaber frustration og giver indtryk af, at det nye lederskab måske blot fortsætter i samme spor som det gamle. En situation, hvor det tidligere blev oplevet, at formanden alene satte dagsordenen, mens resten af bestyrelsen blot nikkede til alt, hvad han sagde. Er alle blevet hørt og involveret?Det er let at sige, at information kan findes online. Men virkeligheden er, at mange – især ældre og dem med sproglige udfordringer – ikke har de nødvendige færdigheder eller ressourcer til at få adgang til digitale platforme. Hvis bestyrelsen virkelig ønsker at fremme sammenhold og inkludering, bør der tænkes på alternative løsninger, som sikrer, at ingen bliver holdt udenfor. At oprette et fysisk beboerblad igen kunne være en simpel, men betydningsfuld løsning. Det er ikke kun en praktisk måde at informere på, men også et symbol på fællesskab og respekt for alle beboere, uanset deres teknologiske eller sproglige kompetencer. Fremtiden kræver handlingDet er på tide, at bestyrelsen lever op til sine løfter og viser, at demokratisk ledelse ikke kun er noget, vi taler om – men noget, vi handler på. Kommunikation, gennemsigtighed og medindflydelse er fundamentet for et velfungerende fællesskab. Hvis vi kan lære noget fra afskaffelsen af enevælden, er det, at samarbejde og dialog er vejen frem. Lad os håbe, at bestyrelsen i Karlemosen tager denne opfordring til sig og begynder at handle i al interesse – for beboernes skyld og for det fællesskab, som stedet burde være kendt for. Forslag til beboermødet 2025: Udlejning af Kulturhusets lokaler med køkkenadgang – i Karlemoseparkens eget regi Jeg foreslår, at Kulturhusets lokaler, inklusive køkkenfaciliteter, stilles til rådighed for beboerne i Karlemoseparken til private arrangementer og fællesskabsaktiviteter. Al udlån og administration skal foregå i Karlemoseparkens eget regi, uden indblanding fra hverken Helhedsplanen eller boligselskabet. Derudover skal der være mulighed for gratis lån af lokalerne til økonomisk trængte familier i særlige tilfælde. Begrundelse for forslaget: Selvbestemmelse: Kulturhuset finansieres gennem beboernes husleje. Derfor bør beboerne have fuld kontrol over, hvordan huset udlånes og administreres, uden eksterne parters indflydelse. Styrkelse af fællesskabet: Gratis lån til økonomisk trængte familier i særlige situationer, som f.eks. konfirmationer eller barnedåb, sikrer, at alle børn og familier kan føle sig som en del af fællesskabet. Det modvirker social ulighed og fremmer inklusion i boligområdet. Retningslinjer for udlån: Gratis lån i særlige tilfælde: Lokalerne kan lånes gratis til økonomisk trængte familier til særlige lejligheder, hvor økonomien ellers kan forhindre dem i at afholde arrangementer. Leje til lav pris: Øvrige beboere kan leje lokalerne til private formål, såsom fødselsdage eller familiefester, til en lav pris. Fælles aktiviteter: Lokalerne kan også lånes gratis til fællesaktiviteter, der styrker fællesskabet i Karlemoseparken. Køkkenadgang: Alle lånere eller lejere skal have adgang til køkkenet for at sikre, at arrangementer kan gennemføres ordentligt. Lokal administration: Administrationen bør håndteres af et udvalg af beboere fra Karlemoseparken, som sikrer en fair og gennemsigtig proces for booking og udlån. Ansvar for brug: Beboerne, der låner eller lejer lokalerne, skal påtage sig ansvaret for oprydning og rengøring efter brug, så huset altid er klar til næste bruger. Hurtig implementering: Det er vigtigt, at beslutningen ikke forhales, så beboerne hurtigt kan få gavn af Kulturhusets lokaler på de nye vilkår.Forslagsstiller:Franz Malmholt ”Nytårsbal i Træets Top” Når Optimismen Kolliderer med Tyngdekraften Af: Franz Malmholt Det var den tid på året igen – nytåret stod for døren, og forventningens glæde blandede sig med en snert af frygt. For hvad ville det nye år bringe? Ville det blive fornuftens år, hvor alle endelig fandt fodfæste og tog kloge beslutninger? Eller skulle vi allerede nu begynde at ringe 112 og bede dem sende en stigevogn? For det kunne godt se ud, som om formanden endnu engang havde fundet vejen op i træets top. Ingen vidste helt, hvordan hun var kommet derop. Nogle mente, det var en gammel tradition, en slags nytårsritual, hvor hun symbolsk ville ”overskue” situationen fra oven. Andre var sikre på, at det hele skyldtes den der hjemmebryggede punch fra julefrokosten, som altid havde en lidt for mystisk farve og en uheldig tendens til at sende folk i retninger, de ellers aldrig ville gå. Formanden selv insisterede på, at det var en velovervejet beslutning. ”Man må turde gå nye veje – eller klatre nye grene, som jeg plejer at sige,” lød hendes erklæring, mens hun forsøgte at holde balancen på en lidt for tynd gren. Grenen knirkede på en måde, der fik forsamlingen nedenunder til at se på hinanden med et blik, der sagde: ”Vi bør nok tage et par skridt tilbage.” Men det var tydeligt for enhver, at det kun var et spørgsmål om tid, før tyngdekraften ville trække hende tilbage til jorden – om det så skulle være med et maveplask. ”Vi kan sende stigevognen,” foreslog en praktisk sjæl i forsamlingen, men det blev straks mødt med protester. ”Nej, lad hende bestemme selv! Det handler om selvbestemmelse! Det er jo hele pointen med det nye år,” sagde en anden, der tydeligvis havde stået lidt for meget i lære hos ”Anders Samuelsen”, tidligere formand for Liberal Alliance. ”Ja, frit valg på alle hylder, som de siger i supermarkedet,” tilføjede en tredje med en stemme, der var en fin blanding af optimisme og sarkasme. Men tiden gik, og det blev klart, at formandens vinger begyndte at svigte. Hun havde ellers gjort sit bedste for at baske, men alle kunne se, at det ikke var holdbart i længden. Spørgsmålet var bare, hvordan det hele ville ende. Ville hun vælge den elegante vej ned via stigevogn, eller ville hun satse på en dramatisk, men måske spektakulær, maveplasker? Hun tænkte tilbage på sin tid i lære hos den tidligere formand og sagde med et grin: ”Hvad kan dog gå galt?” Bemærkningen fik forsamlingen til at tage et par skridt baglæns, mens de mindedes, hvordan den tidligere formand en gang ramlede direkte ned i juletræet og tog både guirlander og toppen med i faldet. ”Det var en festlig dekonstruktion af julen,” som én i forsamlingen tørt bemærkede. Men ned kom hun. Det gør man jo altid. Tyngdekraften er ikke til at spøge med, uanset hvor meget hjemmebrygget punch man har indtaget. Med en lyd, der bedst kunne beskrives som en blanding af et bump og et fløjt, ramte hun jorden. Et øjeblik var der stille, så stille, at man næsten kunne høre guirlanderne hviske: ”Vi sagde det jo.” Og da hun endelig rejste sig med et triumferende grin, udbrød hun: ”Så er vi klar til det nye år! Hvis dette ikke er et tegn på optimisme og nytænkning, så ved jeg ikke, hvad er!” Forsamlingen brød ud i et latterbrøl, og nogen begyndte spontant at klappe. ”Hvis vi starter året sådan her, kan det kun gå fremad!” råbte en stemme fra mængden. Og så begyndte festen for alvor. For hvis der er noget, der samler folk, så er det et godt grin og en nytårsaften, der starter med et brag – eller i dette tilfælde et maveplask. Raketterne skød til himlen, og punchens farve blev kun en anelse mere mystisk, som natten skred frem. Men én ting var sikker: Dette nytår ville ingen glemme foreløbig. 🌸 FORÅRET ER HER! 🌞🌷 Ahhh, den tid på året hvor naturen vågner, fuglene synger, og alting spirer og gror – næsten alting, i hvert fald. For mens træerne springer ud, og solens stråler varmer os, forbliver én ting i Karlemoseparken kold, grå og livløs: Boligselskabets juridiske afdeling og formanden for afdelingsbestyrelsen. Måske har de forvekslet sig selv med bjørne i hi? Eller måske er det snarere muldvarpe, der graver sig dybere og dybere ned, hver gang beboerne stiller et spørgsmål? Én ting er sikkert – intet spirer i dét miljø. Og dog – der findes én ting, der potentielt kan redde formandens ”røv”: At svare på de spørgsmål, der er stillet. Så simpelt er det. Men åh, sikke en byrde det må være at kommunikere med de almindelige dødelige beboere. Men frygt ej! Til budgetmødet i september kan hun ikke gemme sig. Der er hun tvunget til at besvare spørgsmålene. Og besvare dem, dét kommer hun til – medmindre hun vælger den royale exit og simpelthen“abdicerer.” Det er vel det ord, man bruger, hvis Dronningen af Karlemosen træder tilbage? Og hvad så med Boligselskabets juridiske afdeling? Ja, de har travlt med at finde kreative måder at omgå sandheden på – en disciplin, de efterhånden har forfinet til ren kunst. Måske skal vi begynde at nominere dem til litteraturpriser for deres fantasifulde skrivelser? Foråret er her, men spørgsmålet er: Springer formanden og boligselskabet også ud? Eller bliver de liggende i deres mørke huler og håber, at tavshed stadig er en gyldig strategi? 🍃🙃 "Beboerdemokrati på ferie – Boligselskabet Sjællands juridiske afdeling viser vejen!" Åh, sikke en strålende demonstration af demokratisk overskud! Boligselskabet Sjællands juridiske afdeling har virkelig taget beboerdemokratiet til nye højder – eller rettere, gravet det ned i et sort hul, hvor ingen nogensinde finder det igen. For hvem gider dog beboere, der stiller spørgsmål? Især når de vover at spørge den ærede formand for Karlemoseparkens Afdelingsbestyrelse om beslutninger, hun har truffet helt uden om bestyrelsen. Nej, nej, nej! Beboerne burde da være dybt taknemmelige for at blive fritaget fra den tunge byrde det er at få indsigt i, hvad der foregår i deres egen afdeling. Og referater? Dem har beboerne da slet ikke brug for at se! Hvorfor dog belaste dem med ligegyldige detaljer om beslutninger, der påvirker deres hverdag? Boligselskabets juridiske afdeling er jo tydeligvis bare omsorgsfulde, når de sørger for, at beboerne slipper for den slags forvirrende information. I Danmark har vi jo beboerdemokrati – men det er da en frygtelig besværlig ting, så hvor er det heldigt, at Boligselskabets juridiske afdeling har fundet en kreativ løsning: Hvis vi bare lader, som om det ikke findes, så eksisterer det vel ikke? Brillant!

Brev til Beboerklagenævnet i Køge Kommune

Beboerdemokrati på ferie

Roser til formanden

Genbrugsmajestæt

"Dronningen af Karlemoseparken"

"Kalles Sidste Sejlads

Formanden og bestyrelsen i Karlemoseparken forsøger bevidst at undertrykke demokratiet for at kvæle de kritiske røster fra beboerne.

Men det er Formandens vilje mod min, og hun vil tabe!

Demokratiets Tragikomiske Teater i Karlemoseparken

Bananrepublik

Bermuda Trekanten?

"Klemmeshowets verdensdebut"

Beboerdemokrati

Nyheder fra Boligselskabet

Arrangementer i Kulturhuset

Har du noget på hjertet, du gerne vil dele med verden? Send en mail og fortæl, hvad det handler om – stort eller småt. Du kan helt anonymt dele dine tanker, følelser eller oplevelser. Det, du skriver, vil blive bragt videre på siden og få en stemme.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Med venlig hilsen
Franz Malmholt

Tel; 29 32 33 55

Vi beder dig venligst om ikke at placere affald ved siden af molokkerne. Hvis affaldet er for stort til at gå gennem åbningen, bedes du venligst aflevere det som storskrald. Ved at følge disse retningslinjer kan vi sammen holde området rent og pænt samt undgå problemer med affaldsophobning. Vi sætter pris på din forståelse og din hjælp til at bevare vores fælles miljø.

Bøder for at smide affald ved siden af molokken
For at sikre at alle beboere overholder reglerne, har nu indført bøder for ulovlig affaldshåndtering.

Smider man sit affald ved siden af en molok, kan det koste en bøde på mindst 500 kr.

Formålet med bøden er ikke kun at straffe, men også at skabe en bevidsthed om, hvor vigtigt det er at følge reglerne og tage ansvar for sit eget affald.